Nordisk Mytologi

Gudeverdenen Mandsnavne Kvindenavne

Indoeuropæerne (af nogle også kaldet Arierne) begyndte deres vandringer mod vest fra de Sydrussiske stepper for ca. 8.000 år siden. I Europa kom de først til Ungarn, Rumænien og Jugoslavien, men bredte sig de efterfølgende årtusinder ud over hele Europa. Fra Nordkap til Sicilien, og fra Irland til Ungarn. De nåede også til Iran (Persien), Nordindien, Afghanistan, Pakistan og Bangla Desh. Man mener de bragte agerbrugsrevolutionen med sig. Deres sprog havde ord for landbrugslivet, men ikke ord for emner der vedrører hav og sejle.

De Nord-germanske folk, Danerne, Goterne, Sveaerne, Cimbrerne, Teutonerne, Anglerne, Jyderne, Friserne, Burgunderne, Vinnilerne, Vandalerne, Frankerne, Sachserne m.fl. (nord-indoeuropæerne) nåede til Nordtyskland og Skandinavien for ca. 6.000 år siden.

Den nordisk/germanske mytologi stammer sandsynligvis fra disse folk. Nordiske guder og sagn kan sammenlignes med indisk, keltisk, græsk og romersk mytologi. Der er ikke mange gudenavne der minder om hinanden, men gudernes egenskaber og især sagnene virker til at have haft et fælles udgangspunkt.

Nyere forskning er begyndt at arbejde med en teori om at personerne i den nordiske mytologi virkeligt har existeret. Nogle mener at Odin og hans folk drog ud fra Asgård (sandsynligvis Azov i Ukraine ved Sortehavet) og endte i Nordeuropa omkring år 67 fvt. Det kan bl.a. forklare forskellene mellem Aserne (krigerkult) og Vanerne (agerbrugskult). Måske Vanerne var blandt de første agerbrugere der kom til Nordeuropa for ca. 6.000 år siden, mens Aserne kom senere (for ca. 2.000 år siden), og erobrede eller flyttede ind hos den nordeuropæiske befolkning.

For ca. 7.500 år siden var der et kraftigt jordskælv i den østlige del af Middelhavet. På det tidspukt var Bosperus ikke et stræde, men en naturlig klippedæmning. Sortehavet var ikke et hav, men en lille ferskvandssø omkranset af beboet lavland. En amerikansk dykker/arkæolog har fundet rester af store byer på Sortehavets bund. Pga. jordskælvet og havenes generelle stigning pga. istidens afslutning, brød klippedæmningen sammen, og Sortehavet blev fyldt/dannet på mindre end 3 år.

Dette må helt klart være grunden til at Indoeuropæerne begyndte deres vandring og blev spredt ud over hele Europa og Vestasien.


Gudeverdenen

  • Alferne: Et andet navn for Vanerne. Måske endnu et folk/en gudeslægt.
  • Aserne: De nordiske hovedguder. Efterkommere af Borr og Bestla, bl.a. Odin, Vile og Ve. Måske var det oprindeligt religionen for et krigerfolk der erobrede og senere assimilerede sig med et landbrugsfolk (se Vanerne).
  • Asgård: Midt i verden byggede Borrs sønner den borg hvor gudernes boliger og helligsteder står. Man er begyndt at interessere sig for om stederne i den nordiske mytologi virkeligt har existeret. Man er indtil videre nået frem til, at Asgård lå ved floden Tanakvisl/Tanais (Don), der hvor byen Asov ligger i dag (Asov ligger nordøst for Sortehavet i Ukraine, der hvor floden Don løber ud i Asovske Hav, en bugt i Sortehavet). Odin ejede store ejendomme i Gudaheim (Svitjod = Sveden Jord, de sydrussiske stepper). Da romerne fortsatte deres erobringer mod øst, førte Odin sit folk mod nord til Gardarige (Rusland), og senere østover til Saksland (Sachsen), og til sidst til Reidgotaland (Jylland), og lagde alt land under sig. Han satte sine sønner til at styre de enkelte lande. Skjold blev Danernes konge, Yngvi blev Sveaernes konge, og Sæming blev Nordmændens konge. Man har dateret Odins afrejse fra Asov til ca. år 67 fvt.
  • Asynjerne: De kvindelige guder.
  • Bifrost: Regnbuen. Fra himlen til jorden byggede Aserne Den Skælvende Vej. Den styrter ikke sammen før jorden går under. Det røde i den, er flammende ild, som hindrer bjergjætterne i at storme op i himlen.
  • Dværgene: Aserne fandt maddiker i Ymers kød. Deraf dannede de Dværgene.
  • Eldrimner: Kogekaret i Valhal.
  • Ginnungagap: Intetheden. Det tomme svælg mellem Niflheim og Muspellsheim før jorden blev dannet. Her skabtes Ymer og Audhumla.
  • Gungner: Odins spyd.
  • Heidrun: En ged der står på Valhals tag og æder af Yggdrasils løv. Af dens yver flyder der mjød så Einherjer'ne bliver godt drukne hver dag.
  • Hel: Dødsriget i Niflheim.
  • Hugin: Én af Odins ravne. Tanke.
  • Jotunheim: Jætternes land ved havets kyst.
  • Jætterne: De første væsner i Verden - en slags menneskelignende trolde/kæmper. Aserne dannede jorden af jætten Ymers krop, havet af hans blod, himlen af hans hjerneskal. Måske var de oprindeligt et virkeligt folk der var naboer til Aserne og Vanerne. Alle de værste ting man kunne forestille sig. eller man var bange for, var Jætter: Loke, Midgårdsormen, Fenrisulven, Hel, Nidhug, Hræsvelgr. Mellem Aserne/Vanerne og Jætterne var der en stadig kamp, guderne som den ordnede verdens beskyttere, og Jætterne som ødelæggerne og forstyrrerne. Så længe verdens orden står ved magt, sejrer guderne, ofte på hængende hår, men altid. Dog er der mange exempler på at Aser og Vaner avlede børn med smukke jætter.
  • Jørmundgand: Verdensslangen. Andet navn for Midgårdsormen.
  • Lærad: Et andet navn på Yggdrasil.
  • Midgård: Af Ymers øjenvipper byggede Aserne et værn, en borg, midt inde i landet de kaldte Midgård.
  • Midgårdsormen: Ur-dragen i Kaos. Symbolet på det store, vilde, uendelige hav. Barn af Loke og Angrboda. Da Aserne fandt ud af at Loke havde fået de 3 børn med Angrboda, sendte Odin dem ud for at hente dem. Midgårdsormen blev smidt ud på bunden af det dybe hav.
  • Mjølner: Tors hammer.
  • Munin: Én af Odins ravne. Erindring.
  • Muspellsheim: Den lyse, flammende himmel-egn mod syd, fuld af gnister og ild, før jorden blev til. Jordens indre. Måske oprindeligt en beskrivelse af vulkansk aktivitet.
  • Nidhug: Jætte. Dragen der i Hel suger blodet ud af de døde.
  • Niflheim: Tågeverdenen mod nord, som frøs til, før jorden blev til. Måske oprindeligt beskrivelsen af folks verden da det var istid, og folk levede ved isranden for 12.000-45.000 år siden.
  • Niflehel: Dødsriget under Hel. Hertil kommer man hvis man dør i Hel.
  • Nornerne: Skæbnegudinderne, der sidder under Yggdrasil. Svarer til grækernes Moirerne og romernes Parcerne.
  • Ragnarok: Betyder "Gudernes skæbne". Verdens undergang.
    Vølvens spådom: Undergangen skal indvarsles af Fimbulvinteren, den store vinter. Der er 3 store vintre, uden sommer imellem. Det sidste store slag finder sted på pladsen Vigrid. Fenrisulven og Loke slipper løs. Fenrisulven sluger Odin, men Vidar den Tavse hævner sin fars død og dræber ulven. Midgårdsormen vrider sig i havet i jættevrede og oversvømmer jorden. Surt kommer fra Muspellsheim med sit sværd der lyser stærkere end Solen, og brænder jorden. Tor dræber Midgårdsormen, men bliver selv såret og går 9 skridt før han dør. Frej kæmper mod Surt, men dør. Loke og Heimdal dræber hinanden. Skoll sluger Solen. Solen bliver sort, stjernerne styrter ned, jorden synker i havet, den høje flamme når himlen. Et kredsløb er slut, men Vølven ser en ny verden, en guldalder. Inden Solen bliver slugt, når hun at føde en datter, som vil fortsætte hendes vej og skinne endnu klarere. Hvor Asgård lå, ligger nu Idasvolde på Idasletten. Her lever de som hævnede de gamle guder - Vidar, Vale, Modi og Magni. Balder vender tilbage. Liv og Livtraser, menneskeparret, der gemte sig i Hoddmimers skov under Fimbulvinteren, vil give liv til nye slægter. Vølven ser højt i himlen et nyt sted, Gimle, de godes lykkelige land.
    Fantastisk meget af ovenstående minder både om Armageddon Apocalypsen fra Bibelen, og beskrivelser af 3. verdenskrig og den efterfølgende tid. Hvis der nogensinde kommer en atomar (Surts sværd) krig, vil atmosfæren blive fyldt med støv og aske. Solens stråling vil blive dæmpet, og jorden vil blive indhyllet i det man kalder atomvinteren.
  • Sleipner: Odins 8-benede hest.
  • Slid: Floden der går til Hel. Slid løber østfra gennem isdalene. Strømmen går med sværd og knive.
  • Svadilfare: En hingst, Sleipners far. En smed kom til Asgård og tilbød at bygge en mur på 3 vintre. Hans pris var at han ville have Freja og Sol og Måne, hvad Loke sagde ja til. Hans hest Svadilfare så en hoppe og stak af. Smeden kunne ikke færdiggøre sit arbejde og blev så vred, at Aserne opdagede at han var en bjergtrold. Tor slog ham med Mjølner så skallen brast. Hoppen fødte Sleipner.
  • Særimner: Gris/galt i Valhal, hvis flæsk rækker til alle. Den bliver kogt hver dag, og dog er den hel og levende om aftenen.
  • Udgård: Jætternes borg i Jotunheim.
  • Verdenshavet: Det hav der omkranser Midgård. Her lever Midgårdsormen.
  • Valhal: Odins opholdsted i Asgård. En eventyrlig høvdinge- og kongeborg, ikke med spåntag, men med tag af gyldne skjolde. De i kampen faldne (døde) krigere fortsætter med idrætter, kamp og druk, til verdens undergang. Valhal har 540 døre, hver af dem beregnet til 800 mand.
  • Valkyrierne: De kvinder der bringer mad og drikke til Einherjer'ne i Valhal. Odin sender dem til kamp for at udpege hvem der skal falde. Valkyrierne fører de faldne tilbage til gilde i Valhal. Skrækkens gudinder.
  • Vanaheim: Vanernes borg/land.
  • Vanerne: En anden gudeslægt. Måske oprindeligt bondebefolkningens frugtbarhedsguder, i modsætning til krigeroverklassens Aser. Man ved ikke om der var tale om 2 forskellige befolkninger der var i krig med hinanden og til sidst sluttede fred, eller om det drejer sig om 2 forskellige klasser indenfor det samme samfund. Sandsynligvis er den nordiske mytologi en fortælling om nogle virkelige folks forhold til hinanden - Aserne og Vanerne der til sidst sluttede fred, Aserne der altid dystede/kæmpede med og drillede Jætterne, Aserne der mente at Dværgene stammede fra Ymers maddiker osv. Vanerne var anderledes end de andre guder, i og med at de, ligesom Ægypterne, accepterede blodskamsforbindelser, noget der tog sig besynderligt ud for nordboerne, men som i andre kulturer ikke virkede påfaldende.
  • Vølvens spådom: Gammelt Edda-kvad.
  • Yggdrasil: Asken, det største af alle træer, det allerhelligste i Midgård. Grenene breder sig over hele verden og når op over himlen. Der er tre rødder, én under Asgård, én under Jotunheim, og én der strækker sig hen over dødsriget i Niflheim. Under hver rod er der et væld/en kilde - Hvergelmer under den der rækker til Niflheim - Mimers brønd under den der rækker til Jotunheim - Urds brønd under den tredje og allerhelligste der rækker til himlen. Her bor de 3 Norner, Urd, Verdande og Skuld.

Top


Mandsnavne:

  • Afi: Betyder bedstefar. Menneske. Gift med Amma
  • Agetor: Andet navn for Tor.
  • Agnar: Søn af kong Hraudung. Opfostret af Frigg. Hans bror Geirrød blev opfostret af Odin.
  • Ai: Betyder oldefar. Menneske. Gift med Edda.
  • Alfader: Den almægtige, den alvise gud. Andet navn for Odin.
  • Andrimner: Valhals kok.
  • Asator: Andet navn for Tor.
  • Ask: Menneskeslægt. Odin, Vile og Ve dannede mennesker af 2 træer ved stranden. Manden kaldte de Ask og kvinden Embla. Stamfar til menneskene i Midgård.
  • Balder: Betyder "herre". Aser. Odins og Friggs søn. Den bedste og den smukkeste af Aserne. Han boede i Breidablik, det sted i himlen hvor intet uhelligt kan være. Gift med Nanna. Far til Forsete. Jættekvinden Skade ville ægte ham, ikke for hans mandigheds, men for hans skønheds skyld. Balder havde mareridt og fortalte det til Aserne. Aserne holdt råd, og fik Frigg til at få alle ting til at sværge at skåne ham. Derefter skød Aserne alt efter Balder de kunne finde, men intet kunne såre ham. Det synes Loke ikke om, så han gik til Frigg forklædt som kvinde, og fik Frigg til at fortælle at hun syntes Misteltenen var for ung til at love noget. Loke tog derefter en Misteltenkvist med til tinge, og gik hen til Høder der var blind. Loke gav Misteltenen til Høder, og viste ham hvor Balder stod. Høder smed Misteltenkvisten efter Balder, som blev ramt og faldt død om. Det var den største ulykke der nogensinde var sket for Aser og mennesker.
  • Baugi: Jætte. Søn af Gilling. Bror til Suttung. Odin besøgte ham som Bølverk og tilbød ham ni mands arbejde. Som løn ville Odin have en drik af Suttungs digtermjød.
  • Bergelmer: Rimturserjætte. Efterkommer af Ymer og eneste overlevende da Odin, Vile og Ve dræbte jætten Ymer.
  • Bo: (eller Vale). Odins og Rinds søn som skulle hævne drabet på Balder.
  • Bonde: Menneske. Søn af Rig og Amma. Gift med Snør. Stamfar til bøndernes æt.
  • Borr: (Frithuwald, Friallaf, Friedleif). Aser. Gift med Bestla, datter af jætten Bøltorn. Deres 3 sønner er Aserne: Odin, Vile og Ve.
  • Brage: Aser. Gud for digtning. Søn af Odin. Gift med Idun.
  • Bure: (Buri, Bore, Finn. Oldnordisk for fødsel). Far til Borr. Stamfar til Asernes slægt.
  • Byggvir: Frejs tjenestefolk. Frugtbarhedsdæmon. Beskytter af kornet.
  • Byleist: Jætte. Søn af Farbaute og Laufey/Nal. Ukendt væsen.
  • Bøltorn: Jætte. Far til Bestla.
  • Bølverk: Andet navn for Odin. Se Baugi.
  • Dag: Søn af Delling og Nat.
  • Delling: Aser. Gift med Nat. Deres søn var Dag.
  • Einherjer: "Enekæmper". Navnet på de faldne som kæmper videre i Valhal.
  • Fader: Menneske. Gift med Moder.
  • Farbaute: Jætte. Gift med Laufey/Nal. Far til Loke, Byleist og Helblinde.
  • Fenris: = Fenrisulven. Jætte. Søn af Loke og Angrboda. Ulven som Aserne havde svært ved at holde bundet. Da Aserne opdagede at den var blevet født, hentede de den i Jotunheim. Den blev opfødt hos Aserne. Den voksede så kun Tyr turde give den mad. De lænkede Fenris med lænken Løding, men den sprang. Så lænkede de den med lænken Drome, men den sprang også. Til sidst ville de lænke den med lænken Gleipner. Da de skulle give Fenris lænken på, bed Fenris hånden af Tyr. Men lænken holdt.
  • Fjølner: Vaner. Søn af Frej og jættekvinden Gerd. Konge over Sveaerne. Ved et besøg hos Kong Frode i Danmark, faldt han ned i et stort ølfad og druknede.
  • Fjørgynn: Andet navn for Jorden, svarende til Fjørgyn. Far til Frigg.
  • Forsete: Aser. Søn af Balder og Nanna. Dommergud, gud for retfærdighed.
  • Frej: Vaner. Se også Yngve. Blodskamssøn af Njord og hans ukendte søster. Offerpræst. Regnedes for den bedste af Aserne. Gud for regn, solskin, jordens grøde, god høst, fred, mænds velfærd. Lykkegud for kvinder og undertrykte. Udleveret af Vanerne som gidsel til Aserne, da disse sluttede fred. Boede i Alfheim som var givet ham af Aserne. Iflg. nogle myter stod han i blodskamsforhold til sin søster Freja. Havde en hest der hed Frejfaxe. Forelskede sig i jættekvinden Gerd, som han sendte sin tjener Skirner over til for at overtale hende til elskov. Far til Fjølner. Frej er især kendt for de mange statuer og figurer der er fundet af ham; en mandsfigur med et enormt erigeret lem. Der er få stednavne afledt af Frej i Danmark. Der er til gengæld mange i Norge og Sverige.
  • Freke: Én af Odins ulve.
  • Frode: Menneske. Sagnhelt. Frode Fredegod. Sagnkonge i Lejre. Danernes 3. og største konge. Søn af Fridlev/Fredleif. Barnebarn af Skjold. Var konge samtidig med at kejser Augustus var kejser i Rom.
  • Geirrød: Jætte. Søn af kong Hraudung. Opfostret af Odin. Far til Gjalp og Greip. Låste Loke nede i en kiste, og lod ham sulte i 3 måneder. Forlangte at Tor skulle komme.
  • Gere: Én af Odins ulve.
  • Gevar: Far til Nanna. Høders fosterfar.
  • Gilling: Jætte. Dværgene Fjalar og Galar bød ham og hans kone til gæst. De roede ud på havet og druknede Gilling. De meldte det som en ulykke til hans kone som blev ude af sig selv af sorg. De spurgte hende om det ville lette hendes sorg at se ud over havet. Det sagde hun ja til, og da hun gik ud ad døren, smed de en møllesten i hovedet på hende. Gillings søn Suttung, kom efter dværgene og satte dem på et klippeskær. De bad for livet og tilbød Suttung digtermjøden. Suttung tog digtermjøden med hjem, og satte sin datter Gunlød til at vogte over den.
  • Grimner: "Den formummede". Andet navn for Odin, når han var forklædt som vandringsmand, ihyllet mørk kappe og med ansigtet skjult under hattens hængende skygge.
  • Gymer: Andet navn for Ægir. Gift med Aurbode. Far til Gerd.
  • Hate: Jætte. Langt mod øst sidder en jættekvinde i skoven og føder jætter, alle i ulveskikkelse. En af dem er Hate der løber efter Månen og vil sluge den.
  • Heidrek: Menneske. Konge. Stredes med Odin om hvem der var visest. Kunne ikke gætte hvad Odin viskede til Balder, da Balder var død.
  • Heimdal: "Den hvide as". Aser. Himlens vogter. Måske er han en gammel solguddom. Sandsynligvis den samme som grækernes Chronos. Blev født af 9 jomfruer (ni bølger i havet mod øst). Han bor på Himmelbjerg, ved Bifrost. Heimdals gjaldende lur, Gjallarhorn, melder Ragnaroks udbrud. Fandt på at Tor skulle klæde sig ud som Freja, da Trym havde stjålet Mjølner.
  • Helblinde: Jætte. Søn af Farbaute og Laufey/Nal. Ukendt væsen.
  • Hermod: "den Raske". Aser. Søn af Odin. Blev sendt af Frigg til dødsriget Hel, for at få Balder tilbage. Han kom bl.a. til åen Gjall hvor broen var af guld, og hvor Modgunn vogtede.
  • Hnikarr: "den der hidser til kamp", "spydmanden". Andet navn for Odin.
  • Hrungner: Jætte. Ejer af hesten Guldfaxe, som Hymer mente var hurtigere end Sleipner. Blev vred på Odin fordi Odin sagde at Sleipner var en bedre hest. Blev så vred at han red helt ind i Asgård, hvor han blev drukket fuld. Han ville tage hele Valhal med til Jotunheim, rydde Asgård og dræbe alle Aserne. Kun Freja og Sif ville han tage med sig. Blev dræbt af Tor i tvekamp.
  • Hræsvelgr: Jætte. Ligslugeren. Han er i ørne-skikkelse. Fra hans vingeslag farer vindene/stormene over verden.
  • Hu: Jætte. Udgårdslokes tanke. Da Tor og Loke kom til Udgård, ville Tjalfe dyste. Udgårdsloke hentede en lille dreng, Hu. De løb om kap. Tjalfe tabte.
  • Hymer: Jætte. Var med Tor ude at fiske efter Midgårdsormen. Måske far til Tyr.
  • Hærfader: Andet navn for Odin.
  • Høder: Aser. Blind. Gevars fostersøn. Danernes og Sveaernes konge. Ham der dræbte Balder, ved at smide den Mistelten han havde fået af Loke efter Balder. Han ville gerne giftes med Nanna, men Gevar turde ikke lade ham gøre det, fordi Balder var en gud. Iflg. nogle sagn var han bror til Balder, og blev jaloux fordi han ikke kunne få Nanna, og derfor dræbte Balder.
  • Høner: Aser. Asernes gidsel hos Vanerne. Iflg. Vølven, var det 2 andre guder der gik sammen med Odin ved stranden, og dannede de første mennesker.
  • Ing: Andet navn for Frej. Gav navn til en germansk stamme, Ingvæonerne, der enten var Østdanere eller Friesere.
  • Jarl: Menneske. Søn af Rig og Moder. Gift med Erna. Far til Konr den Unge. Stamfar til frimændenes/adelens æt.
  • Konr: "den Unge". Menneske. Søn af Jarl og Erna. "Konr den Unge" = "Konungr" = konge. Stamfar til kongerners æt.
  • Kvaser: Vaner. Aser og Vaner ville slutte fred. De beseglede freden ved at spytte i et kar. Vidnesbyrdet om aftalen skulle ikke gå til grunde. De skabte derfor en mand af spyttet: Kvaser. Kvaser var meget vis, og rejste rundt i verden og lærte menneskene visdom. Han gæstede 2 dværge, Fjalar og Galar, som slog ham ihjel. De blandede Kvasers blod med honning og lavede mjød - digtermjøden. Alle der drikker denne mjød bliver skjald og vismand.
  • Lodur: Iflg. Vølven, var det 2 andre guder der gik sammen med Odin ved stranden, og dannede de første mennesker.
  • Loke: (Lopt). Aser/Jætte. Søn af jætten Farbaute og Laufey/Nal. Odins fosterbror. Gift med Sigyn, Far til Nare/Narfe og Vale. Avlede 3 børn med jættekvinden Angrboda: Midgårdsormen, Hel og Fenrisulven. Alle guders og menneskers skam og skade. Bagtaler, falskhedens fader. Dæmonisk skikkelse der driver sit spil, snart ondskabsfuld og skadevoldende, snart drillende og spottende. Ved sin overlegne intelligens hjælper han sig selv ud af knibe. Til sidst blev det Aserne for meget. De fangede Loke, og bandt ham til 3 stene med hans søn Narfes tarme. Her skal Loke være lænket indtil Ragnarok. Måske den samme som grækernes Prometheus eller Tantalos.
  • Lue: Jætte. Udgårdslokes ild. Da Tor og Loke kom til Udgård, ville Loke dyste. Der var ingen der kunne spise hurtigere end Loke. Kong Udgårdsloke hentede Lue, der spiste alt, også fadet. Loke tabte.
  • Magni: Aser. Søn af Tor og jættekvinden Jarnsaxa. Betyder magt. Han var 3 dage gammel da han reddede Tor under Tors tvekamp med Hrungner. Fik hesten Guldfaxe som belønning.
  • Mimer: Jætte. Ejer af Mimers brønd under Yggdrasil. Han er fuld af klogskab og visdom fordi han drikker af brøndens vand. Udleveret af Aserne som gidsel hos Vanerne.
  • Modi: Aser. Tors og Sifs søn. Betyder mod.
  • Mokkurkalfe: Lerjætte. Under Hymers tvekamp med Tor, pissede han af skræk da han så Tor. Blev slået ihjel af Tjalfe.
  • Mundilfare: Far til Sol og Måne.
  • Måne: Søn af Mundilfare. Månens dag = Mandag.
  • Narfe: Søn af Loke og Sigyn. Far til Nat. Revet ihjel af sin bror Vale, der af Aserne var blevet forvandlet til en ulv. Aserne bandt Loke med Narfes tarme.
  • Nare: Andet navn for Narfe.
  • Njord: "den Rige". Vaner. Han er herre over vindens gang, han dæmper både ild og hav. Man skal påkalde ham ved søfart, jagt og fiskeri. Gift med sin søster, hvad der ikke var tilladt hos Aserne. Far til Frej og Freja. Gud for frugtbarhed. Offerpræst. Vanerne og Aserne skulle slutte fred. De udvekslede gidsler. Vanerne udleverede deres bedste mænd, Njord den Rige, Frej og Kvaser. Aserne udleverede Høner og Mimer. Blev gift anden gang med Skade, men de blev ikke lykkelige. Skade ville bo i fjeldene, mens Njord ville bo ved havet. Der er få stednavne afledt af Njord i Danmark. Der er til gengæld mange i Norge og Sverige.
  • Od: Gift med Freja. Han drog langvejs bort, og forsvandt. Måske en ældre, eller et nabofolks, version af Odin.
  • Odin: (Voden, Vodin, Woden, Wodan, Wotan, Gaut). Aser. "Den enøjede". I Vølvens Spådom er Odins ene øje sat i pant i Mimers brønd, for at Odin kan få del i Mimers visdom. Søn af Borr og Bestla. Gift med Frigg. Lokes fosterbror. Øverste gud. Gud for helte og krigere, død, sejer, kamp, lykke, skjaldskab og visdom. Overklassegud (krigeradel). Elsket af sine venner/frænder og frygtet af sine uvenner/fjender. Man blotede (ofrede) til ham før man gik i krig. Folk var bange for ham. Kun sjældent opkaldte man sine børn efter ham. Der kendes meget få navne der kan være sammensat med navnet Odin. Odense = Odins Vi (Odins helligdom). Onsdag = Odins dag.
  • Regnar: "Regnar Lodbrog". Menneske. Sagnhelt.
  • Rig: Andet navn for Heimdal. Ophavsmand til klassedelingen af menneskene.
    Heimdal var på vandring og kaldte sig Rig. Han kom til en lille gård. Her boede Ái (oldefar) og Edda (oldemor). Rig fik natteleje mellem dem i sengen og blev 3 dage. 9 måneder efter fødte Edda en søn, mørk i huden. Han blev kaldt Træl. Til hytten kom en pige vandrende, snavset og med kroget næse. Hun hed Thir (trælkvinde). Træl og Thir søgte leje sammen og avlede børn, stygge og stærke. De er trællenes æt.
    Rig vandrede videre og kom til en hal. Her sad Afi (bedstefar) og Amma (bedstemor). Rig fik leje mellem dem om natten og blev i 3 dage. 9 måneder efter fødte Amma en søn der blev kaldt Bonde. Ham blev bragt en brud, Snør (sønnekone). De avlede børn, raske drenge med frimandsnavne og kønne piger. De er bøndernes æt.
    Rig vandrede videre og kom til en sal. Her sad Fader og Moder. Rig hvilede mellem dem i sengen og han blev i 3 dage. 9 måneder efter fødte Moder en søn. Han blev kaldt Jarl. Rig lærte ham runer og kaldte ham søn. Jarl ejede alene 18 gårde. Høvdingens datter Erna blev hans brud. De avlede raske idrætsmænd og krigere. De er frimændenes ogadelens æt. Deres yngste søn, Konr, kendte runer, lykkeruner og livsruner, han overgik sin far i visdom og runekunst. Konr blev til Konr den Unge = Konungr = konge. Han er kongernes æt.
  • Rolf: "Rolf Krake". Menneske. Sagnhelt. Blodskamssøn. Søn af sin egen morfar Helge og Helges datter Yrsa.
  • Sejrfader: Andet navn for Odin.
  • Sigurd: "Sigurd Fafnersbane". Menneske. Sagnhelt. Dræbte dragen Fafner.
  • Skirner: Frejs tjener der red til Jotunheim for at overtale Gerd til at lade Frej dyrke elskov med hende.
  • Skjold: Aser. Søn af Odin og Frigg. Gift med Gefion. Iflg. sagnene Danernes første konge.
  • Skoll: Jætte. Langt mod øst sidder en jættekvinde i skoven og føder jætter, alle i ulveskikkelse. En af dem er Skoll der løber efter Solen og vil sluge den.
  • Skrymer: Jætte. Udgårdsloke i forklædning. Tor og hans følge var på tur til Udgård. De søgte ly i et udhus for natten. Der lød bulder og brag. Da det blev morgen, så Tor at larmen skyldtes en stor mand der lå og sov i skoven. Han hed Skrymer. Det viste sig at udhuset var tommelfingeren i Skrymers handske.
  • Starkad
  • Surt: Jætte. Ildjætten i Muspellsheim. Hans sværd lyster stærkere end Solen. Far/stamfar til Muspellssønnerne.
  • Suttung: Jætte. Søn af Gilling. Far til Gunlød. Fik digtermøden af dværgene Fjalar og Galar for ikke at slå dem ihjel.
  • Svarang: Jætte. Svarangs sønner overdængede Tor med sten.
  • Sæming: Måske søn af Odin. Iflg. sagnene var han Nordmændenes første konge.
  • Tjalfe: Menneske, bondesøn. Tor og Loke var på tur. De kom til en gård hvor bonden bød dem ind for natten. Tor slagtede sine bukke. Da de var kogt, bød Tor bonden, hans kone og hans børn, Tjalfe og Røskva, til at spise med. Tor lagde bukkeskindene ved ilden og sagde at de skulle kaste knoglerne derhen. Tjalfe huggede i et lårben med sin kniv, for at få fat i marven. Loke havde fortalt ham at marven var det bedste, og at det ikke gjorde noget. Om morgenen svingede Tor Mjølner over bukkeskindene og de blev levende. Men én af dem var halt på bagbenet. Tor blev rasende. Bonden bad for sit liv, og Tor fik, som forlig, børnene som tjenere.
  • Tjasse: Jætte. Dræbt af Tor, efter at Tjasse havde taget Idun til fange. Tor tog hans øjne og kastede dem op på himlen hvor de blev til stjerner. Hans datter Skade ville hævne hans død, men som forlig blev hun gift med Njord.
  • Tor: (Thor, Thur, Tiwaz, Thunor, Vingtor, Wigithonar, Vie-Tor, Hloridi). Aser. Søn af Odin og Hlodyn/Fjørgyn. Den næstberømteste og mest brugte gud. Stærkest af alle guder og mennesker. Folkets gud i modsætning til Odin som var overklassens gud. Brugt i alle proto-germanske lande: Skandinavien, Tyskland, Holland, Friesland, England, Rusland, Normandiet. Også kendt i Finland som Ukko (tordenguden), hos Lapperne som Horagalles, Tanaros/Tarains hos Kelterne, Zeus/Herkules hos Grækerne, Jupiter hos Romerne, Indra hos Inderne. Kendt for sin hammer, Mjølner, og for sin vogn med de 2 bukke (Tandgnjost og Tandgrisner) forspændt. Når det tordner er det hjulene og bukke-hovene der larmer, og lynene er Tor der slår med Mjølner. Gift med Sif. Avlede søn med jættekvinden Jarnsaxa. Mange navne (Torbjørn, Torgils, Torkild, Torgerd) og stednavne (Torsø, Torsbjerg, Torsted) er dannet af Tor, i hans ære. Tors dag = Torsdag.
  • Trym: Jætte. Havde skjult Mjølner 8 mil under jorden. Tor ville kun få Mjølner tilbage hvis Trym fik Freja som brud.
  • Træl: Menneske. Stamfar til trællenes æt. Søn af Rig og Edda. Gift med Thir.
  • Tyr: Aser. "Den enhåndede". Fik den ene hånd bidt af af Fenrisulven da Aserne ville lænke ulven. Gud for retsordning, tinget. Den 3. storgud efter Odin og Tor. Svarer til Romernes Mars, Indernes Dyaus, Sachsernes Saxnot/Seaxneat. Ses både som søn af Odin, og som søn af jætten Hymer. For tapre mænd er han god at påkalde. Meget vis. Loke avlede ustraffet barn med Tyrs kone. Hverken kone eller barn kendes. I skriftlige kilder står han i skyggen af Odin og Tor, men mange gamle stednavne er dannet af hans navn; Tissø, Tislund, Tisvilde, Tirsbjerg. Sandsynligvis mest brugt i Sydskandinavien/Danmark. Tyrs dag = Tirsdag.
  • Udgårdsloke: Jætte. Konge over Udgård.
  • Ull: (Uller, Oller, Ullr). Aser. Søn af Sif. Tors stedsøn. Da Odin havde forført Rind, blev Aserne så forargede at de udstødte Odin. De gjorde Ull til høvding og Odins efterfølger. Odin vendte tilbage, og Ull flygtede til Sverige. Gud for skiløb, skøjteløb, og bueskydning.
  • Vaftrudner: Jætte. Den viseste jætte af alle. Stredes med Odin om hvem der var visest. Kunne ikke gætte hvad Odin viskede til Balder, da Balder var død.
  • Vale: (eller Bo). Aser eller jætte. Odins og Rinds søn som skulle hævne drabet på Balder. Ses også som søn af Loke og Sigyn. Som Lokes søn blev han fanget af Aserne og forvandlet til en ulv. Han sønderrev sin bror Narfe.
  • Ve: Aser. Søn af Borr og Bestla. Engang Odin var på rejse, troede Aserne at Odin ikke kom tilbage. Vile og Ve delte Odins arv, og giftede sig begge med Frigg.
  • Vidar: "den Tavse". Jætte. Søn af Odin og Grid.
  • Vile: Aser. Søn af Borr og Bestla. Engang Odin var på rejse, troede Aserne at Odin ikke kom tilbage. Vile og Ve delte Odins arv, og giftede sig begge med Frigg.
  • Yggr: "Den skrækkelige". Andet navn for Odin.
  • Ymer: (Fornjotr, Aurgelmir). Første væsen i Skabelsen. Første jætte. Midt i Ginnungagap blev luften mild og stille, og da rimen mødtes med varmen og smeltede og dryppede, opstod der heraf et menneskelignende væsen, en jætte, som hed Ymer. Stamfar til Rimtursernes slægt. Han blev dræbt af Odin, Vile og Ve. De dannede jorden af Ymers krop. Ymers blod blev til havet, kødet det faste land, knoglerne klipper. Hans hjerneskal tog de og dannede himlen af.
  • Yngve: (Yngvi) Andet navn for Frej. Iflg. "Ynglingesagaen" arvede Frej riget efter sin far Njord. Han blev Sveaernes konge og holdt hof i Uppsala. Hans efterkommere blev derefter kaldt Ynglinger.
  • Ægir: (Hler, Gymir). Andet navn for Gymer. Jætten i havet. Gift med Ran. Aserne ville holde gilde, og de besluttede at Ægir skule være vært. Det huede ikke Ægir der forlangte at Tor bragte ham et kar stort nok til at der kunne brygges til alle guderne. Tor og Tyr hentede den store bryggerkedel hos jætten Hymer.
  • Ørvandel: "den Kække". Gift med vølven Groa.
  • Top


    Kvindenavne:

    • Amma: Betyder bedstemor. Menneske. Gift med Afi. Blev beligget af Rig på hans vandring. 9 måneder efter fødte hun sønnen Bonde.
    • Angrboda: "Den sorgvarslende". Jætte. Avlede Hel, Fenrisulven og Midgårdsormen med Loke.
    • Audhumla: Ko. Hvor rimen i Ginnungagap smeltede, opstod en ko, Audhumla, og Ymer fik sin næring fra dens 4 mælkefloder. Koen slikkede de salte, rimslåede stene og den tredje dag kom en mand frem af stenene. Han hed Bure, og var stor og smuk.
    • Aurbode: Bjergjætte. Gift med Gymer. Mor til Gerd.
    • Bestla: Jætte. Datter af jætten Bøltorn. Gift med Borr. Mor til Aserne.
    • Beyla: Frejs tjenestefolk. Frugtbarhedsdæmon. Beskytter af kvæget.
    • Edda: Betyder oldemor. Menneske. Gift med Ai. Blev beligget af Rig. Fødte sønnen Træl 9 måneder efter.
    • Eir: Betyder "fred", "skånsel", "hjælp". Asynjer. Gudinde for lægekunst.
    • Embla: Menneske. Se Ask.
    • Erna: Menneske. Høvdingedatter. Gift med Jarl. Stammor til frimændenes/adelens æt. Mor til Konr den Unge.
    • Fenja: Jætte. Trælkvinde sammen med Menja hos kong Fjølner i Uppsala. Begge købt af kong Frode til at male guld og lykke i kværnen Grotte, hvad de også gjorde.
    • Fjørgyn: Andet navn for Jorden. Se også Hlodyn. Mor til Tor.
    • Freja: Vaner/Asynjer. Blodskamsdatter af Njord og hans søster. Odins elskerinde. Gift med Od. Måske et andet folks svar på Frigg. Offerpræstinde. Gudinde for frugtbarhed. Den største blandt Asynjerne. I himlen havde hun en gård der hed Folkvang. Når hun red i kamp, tilhørte halvdelen af de faldne hende, den anden halvdel Odin. Iflg. nogle myter stod hun i blodskamsforhold til sin bror Frej. Skjaldene kaldte guld for "Frejas tårer". Freja havde katte spændt for sin vogn. Frejas dag = Fredag.
    • Frigg: (Frigida, Frea Cadwalladr). Aser/Asynjer. Den fornemmeste Asynjer. Datter af Fjørgynn. Odins kone. Måske også gift med Vile og Ve. Tidlig frugtbarhedsgudinde, måske før der blev sluttet fred med Vanerne. Odins jævnbyrdige og jævnkloge. Hun kender al fremtids skæbne. Opfostrede Agnar, bror til Geirrød. Svarer til romernes Venus. Friggs dag = Fredag.
    • Fulla: Friggs tjenestepige.
    • Gambara: Menneske. Moder til Vinnilernes 2 høvdinge (Longobarderne ("de langskæggede"), sydgermansk folk der endte i Lombardiet i Italien). Vandalerne (nordgermansk folk der blev slået af romerne) gik i krig mod Vinnilerne, og gik til Odin for at få sejr. Gambara gik til Frigg og bad om sejr for Vinnilerne. Frigg sagde at Vinnilernes kvinder skulle løsne deres hår, og binde det foran ansigtet som skæg. Da Odin så kvinderne sagde han: "Hvad er det for langskægge?". Frigg sagde at da han nu havde givet dem et navn, burde han også give dem sejr. Sådan gik det til at Vinnilerne sejrede over Vandalerne.
    • Gefion: Asynjer. Gift med Skjold. Hun blev af Odin sendt til kong Gylfe i Sverige, og han lovede hende så stor en ager som hun kunne pløje. Ageren blev til Sjælland. Hullet i Sverige blev til Mälaren.
    • Gerd: Jætte. Datter af Gymer og Aurbode. Den fagreste af alle kvinder. Ville ikke lade sig overtale til at dyrke elskov med Frej. Overgav sig først da Skirner truede hende med runetroldom. Gift med Frej. Mor til Fjølner.
    • Gevn: "Den givende". Andet navn for Freja.
    • Gjalp: Jætte. Datter af Geirrød. Stemmede vandet i elven Vimur op så Tor var ved at drukne da han var på vej til hendes far for at redde Loke. Tor brækkede ryggen på hende da de var hos Geirrød.
    • Gna: Aser/Asynjer. Friggs sendebud.
    • Greip: Jætte. Datter af Geirrød. Tor brækkede ryggen på hende da de var hos Geirrød.
    • Groa: Vølve/heks/spåkone. Gift med Ørvandel den Kække.
    • Grid: Jætte. Avlede sønnen Vidar den Tavse med Odin. Lånte Tor sit styrkebælte, sine jernhandsker og sin stav, da han var på vej til Geirrød.
    • Gunlød: Jætte. Datter af Suttung. Odin forførte hende, belå hende 3 gange, og stjal digtermjøden.
    • Hel: "Den skjulende". Dødsgudinden. Datter af Loke og Angrboda. Halvt blå, halvt kødfarvet. Gnaven at se til, barsk.
    • Hlin: Andet navn for Frigg.
    • Hlodyn: Andet navn for Jorden. Se også Fjørgyn. Mor til Tor.
    • Hyrrokkin: Jætte. Ved Balders ligfærd kunne Aserne ikke få Balders skib i vandet fordi det var det største. De sendte derfor bud til Hyrrokkin, som kom ridende på en ulv med en hugorm som tømme. Hun fik skibet i vandet.
    • Hørn: "Den givende". Andet navn for Freja.
    • Hyndla: Jætte. I "den "Ældre Edda" kalder hun Freja for en brunstig ged.
    • Idun: Asynjer. Ungdommens gudinde. Gift med Brage. Loke blev fanget af jætten Tjasse, forklædt som ørn. For at komme fri, lovede Loke at skaffe Idun til Tjasse. Loke lokkede Idun ud i en skov, hvor Tjasse, som ørn, greb hende og tog hende med til sin borg Trymheim i Jotunheim. Da Idun var forsvundet, blev Aserne gamle og grå. Loke blev fanget og lovede at skaffe Idun tilbage, hvis han måtte låne Frejas falkeham. Loke fløj til Trymheim, forvandlede Idun til en nød, tog nødden i kloen og fløj tilbage til Asgård. Tjasse forfulgte Loke, men da de nåede Asgård blev Tjasse slået ihjel af Aserne.
    • Jarnsaxa: Jætte. "Hende med jernsværdet". Tor avlede sønnen Magni med hende.
    • Laufey: Jætte. Andet navn for Nal. Gift med Farbaute. Mor til Loke, Byleist og Helblinde.
    • Lofn: Asynjer. Mild og god. Hos Frigg opnår hun tilladelse til mænds og kvinders samliv.
    • Mardol: "Den Lysende". Andet navn for Freja.
    • Menja: Jætte. Trælkvinde sammen med Fenja hos kong Fjølner i Uppsala. Begge købt af kong Frode til at male guld og lykke i kværnen Grotte, hvad de også gjorde.
    • Moder: Menneske. Gift med Fader. Blev beligget af Rig på hans vandring. Fødte 9 måneder efter sønnen Jarl.
    • Modgunn: Vogtede den guldbelagte Gjallarbro over åen Gjall, på vejen til Hel. Se Hermod.
    • Nal: Andet navn for Laufey.
    • Nanna: Aser. Datter af Gevar. Gift med Balder. Mor til Forsete. Da hun så Balders lig, brast hendes hjerte, og hun blev brændt sammen med ham.
    • Nat: Datter af jætten Narfe. Gift med asen Delling.
    • Ran: Jætte. Gift med Ægir. Hun fisker druknede sømænd.
    • Rind: Menneske. Russerkongens datter. Odin skulle avle sig en anden søn, da Balder var blevet dræbt. Rind ville ikke vide af ham, men Odin greb til trolddom og gjorde hende rasende og vild. Odin forklædte sig som kvinde og udgav sig for at være læge over for hendes far. Han sagde at han skulle give Rind en drik så besk og bitter at de var nødt til at binde hende. Derved fik Odin lejlighed til at stille sin lyst (voldtage hende). Rind fødte Odin sønnen Bo (eller Vale).
    • Røskva: Menneske, bondedatter. Tors tjener. Se Tjalfe.
    • Saga: Asynjer. Oprindeligt samme som Frigg.
    • Sif: Aser/Asynjer. Tors kone. Man ved ikke så meget om hende. Der en myte om at hun engang var Tor utro med Loke. Loke klippede håret af hende. Mor til Modi, Trud og Ull.
    • Sigrdrifa: Valkyrie.
    • Sigyn: Gift med Loke. Mor til Vale og Narfe.
    • Sjofn: Asynjer. Ivrig efter af vende menneskers sind til elskov.
    • Skade: Jætte. Datter af Tjasse. Lokes elskerinde. Skade ville hævne sin far og mødte op i Asgård i fuld rustning. Aserne tilbød forlig. Hun måtte vælge en mand blandt Aserne, men kun ved at se deres fødder. Hun troede de smukkeste fødder kun kunne være Balders, men det var Njords. De blev gift, men de var ikke lykkelige.
    • Skuld: Én af de 3 norner under Yggdrasil. Fremtidens gudinde.
    • Snotra. Asynjer. Hun er klog og fører sig smukt.
    • Snør: Betyder sønnekone. Menneske. Gift med Bonde. Stammor til bøndernes æt.
    • Sol: Datter af Mundilfare. Solens dag = Søndag.
    • Syn: Asynjer. Vogter døren og holder den lukket for den der ikke må komme ind.
    • Thir: Betyder trælkvinde. Menneske. Gift med Træl. Stammor til trællenes æt.
    • Trud: Aser. Tors og Sifs datter. Betyder styrke.
    • Tøkk: Jætte. Da Hermod kom til Hel for at få Balder tilbage, sagde Hel, at Balder kun blev frigivet hvis alle ting i verden ville græde for ham. Den eneste der ikke ville græde, var Tøkk. Hun kunne ikke lide Balder. Nogle sagn mener at det var Loke, forklædt som Tøkk. Balder kom aldrig ud af Hel.
    • Urd: Én af de 3 norner under Yggdrasil. Fortidens gudinde.
    • Var: Asynjer. Intet kan man holde skjult for hende.
    • Verdande: Én af de 3 norner under Yggdrasil. Nutidens gudinde.
    • Vølven: Jætte. Spåkone.
    • Vår: Asynjer. Den gudinde i hvis navn ægteskabet blev indgået i.

    Top